Ensomhed kan være svært at identificere. Der skal skabes et sprog for, at mænd kan søge hjælp, når de har det svært, og det kræver forbyggende arbejde, hvis du spørger overlæge, Torben Mogensen forstander på Mandecentret i Østjylland, Peter Due.
Af: Johan Kaas Nørgaard
I en beige flydersofa sidder 58-årige Allan Eggert, og viser billeder fra Esbjerg Campingplads. Han har dagen forinden været til herremiddag, som er en fast tradition den sidste onsdag i måneden. Et arrangement, Allan selv har fået stablet på benene.
Billederne han viser, er fra Allans campingvogn i efteråret 2019. En måned efter hans skilsmisse, var det hans eneste adresse, hans eneste sted at gå hen når han kom hjem fra arbejde som lastbilchauffør, også når alle de andre campinggæster forlod pladsen for først at komme igen et halvt år efter. Allan var fanget med sine egne tanker, både i lastbilen og i campingvognen. Det kulminerede en aften sent i november, hvor Allan indså, at han var ude af stand til at håndtere situationen på egen hånd.
‘’Når det handler om kriser i livet, går der generelt længere tid, før mænd opsøger hjælp end kvinder.’’
Det mener Peter Due, der er forstander på mandecentret i Østjylland, og han mener også, at der er et manglende sprog iblandt mænd, om at søge hjælp når livet gør ondt.
Mandecentret vil skabe de bedste forudsætninger for, at ingen mand skal stå alene. Hvis det hele ramler sammen, kan du få gratis rådgivning, et sted at bo og dele erfaringer med mænd i lignende situationer. Mandecentrets mission er at nedbryde tabuet om krise- og voldsramte mænd.
Peter Due, oplever en stigning i mænd i krise, der søger hjælp. Mandecentret vil udbrede kendskabet til, at man som mand har flere steder at søge hjælp. I 2022 modtog mandecentret 1700 henvendelser, hvor tallet i 2021 lå på 1600.
Jeg kan selv!
I starten tænkte Allan, at han da selv kunne håndtere situationen, hvis bare han holdt sig beskæftiget.
‘’Ej, jeg skal sgu da ikke søge hjælp på et mandecenter. Sådan noget hippie-værk,’’ siger Allan Eggert.
Allan arbejdede på daværende tidspunkt som lastbilchauffør, og begyndte oftere end før at sove i lastbilen. Der kunne godt gå flere dage uden kontakt med andre mennesker.
‘’Det første jeg gjorde, da jeg kom hjem, var at tænde fjernsynet. For så virker det som om, at der er nogen i rummet. Jeg kan godt mærke, at den faktisk stadigvæk hænger ved,’’ siger Allan.
Under interviewet holder vi en pause, og hvor jeg kortvarigt forlader hans stue. Da jeg kommer tilbage, står Allan, og ser et indslag med Mette Frederiksen i Tv-avisen, og slukker igen, så snart han ser mig.
‘’Mennesket er et socialt dyr. Hvis ikke man har en social stimulation, så har man simpelthen en dårlig livskvalitet’’, siger Torben Mogensen, professor, overlæge og formand for lungeforeningen.
Summen er, at ensomme lever kortere, fordi man selvsagt ikke kommer så meget til lægen, eller bliver stimuleret. Han peger også på, at mænd er i større risiko end kvinder, og at han ser en masse succesfulde frivillige initiativer, som er strengt nødvendige for at bekæmpe ensomheden.
Selvom det stadig hænger ved, har Allan i dag op til flere muligheder for at engagere sig socialt. Han er altid velkommen hos mandecentret, og svinger også forbi i ny og næ, får sig en snak, og sikrer sig selv, at han ikke falder tilbage i gamle rutiner.
Allan har stablet en mandeklub på benene, og de er en håndfuld mænd, der fast spiser sammen, den sidste onsdag i måneden. Allan snakker også godt med sine underboer, så der er altid sociale tilbud i nærheden.
En skæbnesvanger dag
Den 23. november, 2019, fyldte Allan 54 år.
‘’Rent fysisk var jeg på arbejde den dag, men mentalt var jeg der ikke. Jeg savnede, at der var nogen der ringede og sagde tillykke.’’ Siger Allan, som især ventede på en bestemt hilsen. ‘’Jeg savnede i den grad, at min datter kom og gav mig bare et flag, en krammer, en tegning, bare et eller andet.’’
Allan kommer tilbage til en sort og øde campingplads, og ser sin mørke campingvogn i det fjerne. Udover en lyskæde forteltets entré , var der intet specielt ved den dag, bortset fra at det var den dato, Allan kom til verden i 1965.
Menuen stod på medisterpølse, tilberedt på en pande i et koldt fortelt, indtaget foran fjernsynet, i en campingvogn med et gulvareal på størrelse med et offentligt blik-toilet med automatisk lås. Derefter lagde Allan sig til rette i sengen, kiggede lidt på sin mobil, og faldt i søvn. Han skulle jo arbejde dagen efter. Sådan fortsatte det i en måneds tid.
‘’Hvad er formålet med den tilværelse? Hvor længe vil der egentlig gå, før nogen opdager mig, hvis jeg falder død om,’’ Siger Allan, som i den periode, følte sig svigtet af alle omkring ham.
Overlæge og professor, Torben Mogensen, hylder de frivillige initiativer i kampen mod ensomhed.
‘’Der er noget, der hedder heavyweight-klubber, hvor mænd over 60 år mødes en gang om ugen. Det har fået stor succes,’’ siger Torben Mogensen.
Desværre er det ikke tilstrækkeligt. Torben Mogensen efterspørger mere opsøgende arbejde fra kommunernes side. Helt konkret ønsker han et tættere samarbejde mellem kommuner og frivillige, selvom han godt ved, at det er svært at gribe folk, der lever så isoleret i forvejen. Ved at kigge på Allans daværende situation, havde han heller ikke mange omkring sig, som kunne hjælpe ham.
Dermed er overlægens budskab, at man i befolkningen skal være opmærksom på ensomhed, som er en kæmpe risikofaktor. Derudover mener han også, at sociologer skal gå ind og lave sociologiske undersøgelser i befolkningen, som kan effektivisere indsatsen i kampen mod ensomhed. Måske kan de 24,3 millioner, folketinget afsatte til kampen mod ensomhed i november 2021, skubbe gang i processen.
Allan søger hjælp
På grund af Brexit, skulle der sorteres i lastbilchaufførerne. Derfor modtog Allan en fyreseddel 14 dage før juleaften. Hans datter kunne også se, at hendes far ikke lavede den sjov og spas, som han plejer at gøre. ‘’Far, jeg synes, det ser ud, som om, at du ikke har det så godt’’.
Mængden af bekymringer og spekulationer var for alvor begyndt at overtage i en sådan grad, at Allan indså, at han behøvede hjælp udefra. Allan vidste ikke, hvor han skulle henvende sig, så han ringer til kommunen i håb om at blive sat i kontakt med en socialrådgiver eller at blive tilbudt en bolig. Det kunne hun ikke hjælpe med, men han kunne da prøve at henvende sig til Mandecentret. På trods af Allans fordomme, kontakter han mandecentret, og en medarbejder overtaler ham til at møde op på centret.
‘’De lignede da ganske normale mennesker. Ikke sådan nogle som jeg i mit skrækscenarie havde malet i hovedet,’’ siger Allan.
Han fik sig en snak over en kop kaffe, og blev præsenteret for den lejlighed, de kunne tilbyde ham, som til Allans overraskelse ikke var sådan noget lapset lort. Tak, men nej tak, lød det fra Allan, da han forlod centret igen. Det krævede fire dage, en blæsende, kold campingplads og et væltet fortelt, før Allan slugte sin stolthed, og mødte op på Mandecentrets adresse i Esbjerg igen.
‘’Du ligner et omvandrende lig,” fortæller en medarbejder. ‘’Receptionisten var oprigtigt bange for ikke at se mig igen, hvis jeg gik ud ad døren en til gang,’’ fortæller Allan.
’’Jeg skal ikke gå til grunde, når der er hjælp at få. Jeg har Andrea at tage hensyn til,’’ Siger Allan
Spred Budskabet
En analyse af ensomhed fra Sundhedsstyrelsen bekræfter Torben Mogensens påstand om, at ensomhed forkorter levetiden. Undersøgelsen estimerer, at mænd som oplever ensomhed, lever 8.9 år kortere, end mænd der ikke oplever ensomhed.
Et andet studie, fra Københavns Universitet, kobler øget inflammation hos mænd sammen med partnerbrud, og det at bo alene i mange år. Mænd er altså særligt sårbare, når det kommer til deres helbred.
Når Allan og Peter Due, forstander på mandecentret Østjylland, påpeger, at mange mænd ikke erkender behovet for hjælp eller støtte, kan det altså have alvorlige konsekvenser på flere parametre.
’’Det er jo ikke lige i fodboldklubbens omklædningsrum, at man fortæller om ensomhed i forbindelse med en skilsmisse,’’ siger Peter Due.
Han mener, at flere mænd i dag søger hjælp hos mandecentret, fordi de er blevet mere synlige i det offentlige. Helt konkret, sender de brochurer ud til læger, børnehaver og skoler. Mandecentret er også i dialog med akutmodtagelsen, psykiatrisk afdeling og det lokale politi,
’’Så hvis de møder en mand i krise, så ved de, at der er noget der hedder mandecentret,’’ siger Peter Due.
Non-profit-organisationen, Forum For Mænds Sundhed, skriver på deres hjemmeside, ‘’Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er i behandling for det. Sundhedsvæsenet er ikke gode nok til at give relevante tilbud til mænd med psykiske problemer.’’ En statistik, som stemmer meget godt overens med Allans opfattelse.
‘’Jeg overhørte en samtale ude på arbejdet forleden. Der var nogen der snakkede om en mand, der ikke havde mulighed for at få hjælp i forbindelse med en skilsmisse,’’ siger Allan.
Allan fortæller, at han en gang imellem fanger mænd i krise, som er uvidende om, at der er hjælp at hente, og når du henvender dig til det offentlige, så får du bare at vide, at der ikke er noget hjælp at hente.
‘’Jeg spurgte min ven på mandecentret, om han havde nogen at snakke med, og han svarer, ‘’hvem fanden skulle jeg snakke med? Jeg har sgu da ikke lyst til at krænge mit liv ud over alle.’’ Der er mange mænd, der har det sådan,’’ siger Allan, som deler sin historie i håb om, at flere mænd bliver bekendt med, at der altså er hjælp at hente.
Allan ser stadig sin datter hver anden weekend, men håber på en syv-syv ordning, når han igen har fået styr på økonomien. Han er lige startet i nyt job hos et Gas-firma.